Hvis din hest har brug for en kontrolleret mængde sukker og stivelse, handler det ikke kun om at vælge “det rigtige” foder. NSC-tallet (Non-Structural Carbohydrates) fortæller dig, hvor meget sukker og stivelse et foder indeholder samlet, men det giver kun mening, når du ser det i forhold til hestens samlede ration.
Du støder ofte på begrebet NSC, når du læser fodermærkning, men tallet alene siger ikke alt. Et foder med lavt NSC-indhold kan stadig bidrage til en for høj samlet belastning, hvis resten af rationen – herunder græs, hø og tilskudsfoder – ikke tages med i beregningen.
Når du forstår, hvordan sukker og stivelse påvirker din hest, og hvordan du læser deklarationer korrekt, kan du træffe bedre beslutninger om fodring. Det gælder særligt, hvis din hest har brug for særlig opmærksomhed omkring insulinfølsomhed, vægt eller energiniveau.
foder med lavt stivelsesindhold kan være relevant, når man ønsker at tilpasse hestens ration med fokus på sukker- og stivelsesindhold.
Start med grovfoderet før kraftfoderet vælges
Grovfoder udgør fundamentet i din hests foder, og derfor skal hø, wrap og græs vurderes først, inden du overvejer kraftfoder. En grovfoderanalyse giver dig det konkrete grundlag, du har brug for, i stedet for at gætte dig frem til sukker- og stivelsesindholdet.
Hø, wrap og frisk græs kan have meget forskelligt indhold af sukker afhængigt af høsttidspunkt, konserveringsmetode og vækstbetingelser. Wrap har typisk et andet fermenteringsforløb end hø, hvilket påvirker det endelige sukkerindhold. Du bør derfor ikke antage, at én type grovfoder automatisk er mere eller mindre velegnet end en anden – det afhænger af den konkrete analyse.
Når du kender grovfoderets sammensætning, kan du vurdere, om din hest har brug for supplerende kraftfoder, eller om behovet allerede er dækket. Denne rækkefølge sikrer, at du ikke tilfører unødigt sukker og stivelse gennem kraftfoder, når grovfoderet i forvejen dækker energibehovet.
Græssets indhold ændrer sig gennem sæsonen
Græssets sukkerindhold varierer betydeligt hen over året, og du kan ikke regne med faste mønstre fra sæson til sæson. Flere forhold spiller ind samtidig:
- Lystimer og temperatur: Højt lysindfald kombineret med lave nattetemperaturer kan øge ophobningen af sukker i græsset.
- Vækststadie: Ungt, hurtigt voksende græs har ofte et andet sukkerindhold end mere modent græs.
- Vejrforhold: Tørre perioder kan påvirke, hvordan græsset omsætter og lagrer sukkerstoffer.
- Tidspunkt på dagen: Sukkerindholdet i græs kan svinge henover døgnet som følge af fotosyntese og omsætning.
Disse faktorer samvirker, og du kan derfor ikke basere din vurdering på en enkelt regel. Hvis din hest er følsom over for sukker, bør du løbende holde øje med, hvordan vækstforhold og årstid kan påvirke græssets sammensætning, og supplere din vurdering med en grovfoderanalyse, hvor det er relevant.
Hvornår lavt stivelsesindhold kan være relevant
Visse heste har et konkret behov for en fodringsstrategi, hvor du holder stivelse og sukker på et lavt niveau. Du bør være særligt opmærksom, hvis din hest har eller er i risiko for at udvikle EMS (Equine Metabolic Syndrome), insulinresistens eller forfangenhed.
Disse tilstande hænger ofte sammen. En hest med insulinresistens har en nedsat evne til at regulere blodsukkeret, og store mængder stivelse og sukker i foderet kan forværre denne ubalance.
Hvis din hest tidligere har haft forfangenhed, eller hvis den viser tegn på EMS – som overvægt, fedtpuder eller unormale fedtdepoter – bør du kontakte din dyrlæge. Dyrlægen kan vurdere, om et lavt stivelsesindhold er nødvendigt for din hest, og om der er behov for yderligere udredning, for eksempel en blodprøve.
Foder med lavt stivelsesindhold som del af en samlet plan
Et lavt stivelsesindhold i foderet er sjældent en løsning i sig selv. Du skal se det som én del af en bredere fodringsplan, der også tager højde for grovfoder, motion og hestens generelle hold.
Når du vælger foder, skal du se nærmere på varedeklarationen. Her kan du finde oplysninger om indholdet af stivelse og sukker, så du kan sammenligne forskellige produkter op mod hinanden.
Grovfoderet spiller også en central rolle, da det ofte udgør den største del af hestens daglige foderindtag. Du bør derfor få analyseret dit grovfoder, så du kender dets indhold af sukker og stivelse, og ikke kun fokusere på kraftfoderet.
Hestens individuelle behov varierer afhængigt af alder, aktivitetsniveau og eventuelle helbredsmæssige udfordringer.
Sådan læser du en foderdeklaration i praksis
En deklaration giver dig de tal, du skal bruge for at vurdere et foder korrekt. Du finder typisk oplysninger om råprotein, råfedt, råaske og kulhydrater, men det er sukkerprocenten og stivelsesprocenten, der er relevante, når du vil begrænse hurtigt optagelige kulhydrater.
Brug denne tjekliste, når du sammenligner produkter:
- Find sukker- og stivelsesprocenten – ofte angivet samlet som “sukker + stivelse” eller hver for sig.
- Tjek analysen pr. kg foder, ikke pr. portion, så du kan sammenligne produkter direkte.
- Se på råfiberindholdet som supplement, da det siger noget om foderets mæthedseffekt.
- Læs ingredienslisten for at se, om sukker og stivelse stammer fra f.eks. melasse, korn eller frugt.
Du skal være opmærksom på, at to produkter med samme sukkerprocent kan opføre sig forskelligt, afhængigt af hvordan de øvrige næringsstoffer er sammensat.
Fodringsvejledningen på emballagen er et godt udgangspunkt, men den er beregnet til en gennemsnitshest. Din hests vægt, aktivitetsniveau og eventuelle stofskifteproblemer kan betyde, at du skal justere mængden.
Der findes ikke ét tal, der alene afgør, om et foder er egnet. Du bør altid se sukker- og stivelsesprocent i sammenhæng med resten af deklarationen og din hests individuelle behov.
Ændr fodringen gradvist og følg hestens trivsel
Når du justerer dit sukker- og stivelsesindtag, skal du altid gøre det gradvist. Pludselige ændringer kan forstyrre din hests fordøjelsessystem og øge risikoen for kolik eller forfangenhed.
En god tommelfingerregel er at indføre ny foder over 7-14 dage:
- Start med 75% gammelt foder og 25% nyt foder i de første dage.
- Juster forholdet gradvist til 50/50, derefter 25/75.
- Afslut med 100% nyt foder, når din hest viser tegn på god tilpasning.
Under hele overgangsfodringen bør du følge din hests huldvurdering tæt. Tjek regelmæssigt ribben, manke og krydset for at vurdere, om din hest taber sig, tager på eller holder en stabil vægt. Du kan bruge en standardiseret huldskala fra 1-9, hvor 5 typisk betragtes som optimalt for de fleste heste.
Hold også øje med adfærdsændringer, afføringens konsistens og energiniveau. Disse signaler fortæller dig meget om, hvordan din hests krop reagerer på de nye foderstoffer.
Hvis du er i tvivl om din hests reaktion på foderændringer, bør du kontakte din dyrlæge. Dette gælder særligt, hvis din hest har en kendt lidelse som insulinresistens eller PPID.
En foderkonsulent kan også hjælpe dig med at sammensætte en balanceret plan, der tager højde for din hests specifikke behov, aktivitetsniveau og helbredstilstand. Din dyrlæge og foderkonsulent kan sammen sikre, at du træffer sikre og velovervejede valg for din hests langsigtede sundhed.
